forår

Forårets første skridt til forandring

Så kom vi igennem endnu en  vinter … – sådan da.  Jeg synes at hver gang vinteren tager afsked, kan jeg mærke at jeg har fået endnu en “ring” i barken. Jeg kender frygten for en ny begyndelse og jeg ser på naturen, hvordan  gør den, ? Jeg føler mig frimodig og dog sårbar og  frygtsom . Måske er det bare  lysten til at være frygtløs, lige som de andre, ligesom naturen.

Og så prøver jeg:  Lugter dagen i dag, mærker, at foråret vil vinde, har lyst til at gå med, og føler at mit indre træ stadig vokser og lever stolt og lykkeligt med den nye “årring”.

I dag frygter jeg intet fordi jeg lever, og det på en måde, som kun jeg ved hvordan man gør. Et liv blandt milliarder, men mit liv. Et liv der siger noget som intet andet kan, jeg mærker det enestående, mageløse liv som er mit. Lykkelig endnu engang. Jeg rækker armene op mod skyerne og sige JA, TAK ! … jeg gør det, jeg kommer!

” Jeg anerkender det som er”. Denne sætning er en grobund, der giver gode vækstbetingelser for forandringer.

Og det er grunden til at jeg kan føle at jeg kan blive fri af den illusion, at alt skulle være anderledes. Samtidig beholder jeg grund under fødderne, som er mit helt egen ståsted i verden.  I generation efter generation bygger mit liv på det, som har været før mig.

Det er en central, dynamisk egenskab og lovmæssighed, at der i vores familiesystem hviler en kraft, der hele tiden arbejder på at inkludere alle – såvel de levende som de døde.

Når vi kommer i kontakt med denne tilstand og erkendelse, bliver vi rigere, og får lyst til at udfolde os. Det gælder både i kærlighedslivet og i vores professionelle/kreative liv.