bekymringer

Bekymringer

Ofte bekymrer vi os over en som ikke kan hjælpe sig selv. Forældre har på denne måde ofte bekymringer om deres børn, så længe børnene har behov for deres forældre.

Syge og handicappede får også omsorg på denne måde. Denne bekymring binder/forbinder og fører sammen. Den kommer af kærlighed og er dybt menneskeligt.

Den som bekymrer sig og har omsorg, oplever sig selv forbundet fra menneske til menneske og er vendt hen imod den som omsorgen er ment for. Dog kun indtil denne ikke længere har behov for at tage i mod denne omsorg eller bekymring.

Der er også en anden, mere overlegen måde, at vise bekymring på.

Specielt hvis man bekymrer sig om én, der kan tage vare på sig selv og kan tage ansvar og selvbestemmelse i både vilje og handling. Ligegyldigt hvilke følger det måtte have for ham.

Den slags bekymring adskiller og svækker den, som bekymringen gælder.

Denne bekymring gør ham ufri. Han må selv blive bekymret over den som gør sig bekymringer. Den slags bekymring hindrer ham at gå sin egen vej og at stille sig sin skæbne.

Oven i købet gør den, der bekymrer sig, til en slags skæbne som om han havde lov eller måtte bestemme og blande sig i en andens liv..

Forældre gør sig ofte den slags bekymring over deres voksne børn.

Terapeuter og andre hjælpere gør sig også den slags bekymringer om deres klienter. Ved det vinder klienter magt over deres hjælpere.

På samme måde vinder også voksne børn magt over deres forældre når disse er bekymret for dem.

De har dem, så at sige, i deres hule hånd, om forældrene har grund til at bekymre sig, eller ej. De kan gøre dem bange eller afpresse dem.

Kærlighed er i hvert fald ikke længere iblandt dem, så længe denne bekymring varer ved.

I stedet træder ærgrelse ind, både for dem der bekymrer sig men også for dem der bliver forfulgt af bekymring.

At hjælpe kan man kun ved at slippe den anden fri fra ens egne bekymringer.

Skal du have hjælp til at arbejde med at fjerne dine bekymringer, så kontakt mig.